Projects

Tales From Another Broken Mind er en serie på 30 billeder, som fortæller sin helt egen historie om 30 forskellige vittige og makabre individer


Rasmus Okholm har skabt en afstøbning af grusomme og sympatiske personer, der misforstået og udstødt kæmper for at finde kærlighed og et tilhørsforhold i deres splittede verdener. Historierne strækker sig gennem forskellige miljøer, lige fra byture i nattelivet, til en dreng, der intet kan se på grund af røg i øjnene, og tilbage til ulykkelig kærlighed


Tales From Another Broken Mind bliver fortalt i et oratorium af forskellige stemmer, som hver især kommer til orde i disse fotomanipulerede værker.


De skumle illustrationer rummer både sødmen og tragedien. Håbefulde, ulykkelige, misforståede mennesker, der appellerer til den grimme outsider i os alle, og lader os grine, græde og skræmmes af en verden, vi mere eller mindre alle lever i.




Inner sanctum er i denne sammenhæng et sted dybt inde i én, hvor alle ens mørkeste tanker ligger begravet. Det er et sted i sindet du meget sjældent lukker andre ind, da det ofte er forbundet med sorg og følsomme sider af en selv.


Inner sanctum er en serie på 30 billeder, som hvert fortæller sin helt egen historie, men tilsammen fortæller en hel historie - omhandlende livet.


Alle billeder tager udgangspunkt i erfaringer, oplevelser, og tanker som kunstneren R.Okholm har mødt og tilladt sig at fortolke. Muligvis twistet og drejet og med bred pensel, for at give historien liv - historien om et liv fyldt med venskab, kærlighed, fristelser, hævn…